|
Oplevelser
Igennem de senere år er salget af bl.a. vores hjemmelavede salamier steget kraftigt. Forklaringen herpå må findes igennem forbrugernes stigende krav til kvalitet, information og ikke mindst oplevelse. Disse krav bliver dækket i vores butik, da der er mulighed for at følge hele produktionen fra start til slut. Det har også stor betydning, at røgningen sker i en mere end 100 år gammel sten-rygeovn. Denne proces tager 3 - 4 døgn, hvilket er med til at sikre en skøn afrundet og næsten nostalgisk smag i den færdige salami. |